Økologisk psykologi eller økologisk tilgang til psykologi

Den økologiske tilgang til psykologi kaldes ofte bare “økologisk psykologi”. Problemet er, at dette faktisk er en fejlbetegnelse, hvis man tænker på J.J. Gibson, og fejlbetegnelser er noget, jeg er lidt overfølsom over for (se fx her). Det er naturligvis ikke verdens (eller psykologiens) største problem, men jeg vil her prøve at forklare og argumentere for, at det kan give visse fejlforståelser, hvis ikke man passer på, og generelt bør frarådes, i hvert fald hvis man tager udgangspunkt i Gibson.

Tilgang versus område

Hvis vi kalder den økologiske tilgang til psykologi for en “økologisk psykologi” så indikerer, antyder eller antager vi, at den økologiske tilgang er et særligt område indenfor psykologien, noget vi trygt kan ignorere, da det næppe har nogen relevans for netop vores virke. Økologisk psykologi er ligesom kognitionspsykologi, personlighedspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi, arbejdspsykologi osv. osv., hvor de fleste af os har et “speciale” indenfor et eller måske to af disse.

Der er faktisk et område, som hedder “environmental psychology” eller “miljøpsykologi“, der handler om sammenhængen mellem miljøet og individet, og som har en vis tilknytning til eller lighed med den økologiske tilgang. Miljøpsykologi har sit ophav i 1960’erne, og henter dels sit udgangspunkt i Roger Barkers “økologiske psykologi” (“Ecological Psychology” som han kaldte sin bog fra 1968) og fra Ittelson, Proshansky, Hall og Sommer (se Stokols, 1995, endvidere Becthel, 1982, 1996). Dette område har sin særlige interesse i “miljøet”, og er et indlæg værd i sig selv. Jeg læner mig her op af det skudsmål, som Harry Heft giver miljøpsykologien:

Environmental psychology, now in its third decade, consists of a seemingly loose assemblage of topics and theories under a common tent. Participants in the area have long recognized the need for greater unity among its assorted theoretical perspectives, or better, an over-arching metatheory to give structure to proffered conceptions of person-environment processes, thereby providing fertile ground for research. Unfortunately, progress along the lines of theory has so far been modest. (Heft, 1998, p. 519, min fremhævning)

Når man skriver om “økologisk psykologi”, så er det miljøpsykologien man henviser til, og deres forståelse af “økologisk”. Med Bechtels ord: The core concept of ecological psychology is the behavior setting. (1982, p. 153).

Den økologiske tilgang

Den økologiske tilgang til psykologi er derimod Gibsoniansk i sit ophav, og har måske et mere snævert fokus i praksis (særligt med udgangspunkt i visuel perception), men et meget bredere fokus i princippet. Der er et par vigtige ting her at holde fast i. For det første er den økologiske tilgang en tilgang. Det er et perspektiv, et paradigme, en måde at tænke på og et udgangspunkt. Det er ikke et snævert genstandsområde, men den måde, hvorpå man går til, de forskellige genstandsområder på. Der er mange af psykologiens områder, hvor der ikke findes en eksplicit formuleret økologisk tilgang, men der er principielt intet til hinder for en økologisk tilgang til personlighed eller til socialpsykologi eller til klinisk psykologi. Der mangler bare tankekraft og motivation.

Jeg er overbevist om, at det er med gennemtænkt omhu, at Gibson kaldte sin sidste bog fra 1979 for “The Ecological Approach to Visual Perception” og ikke for eksempel “The Ecological Psychology of Visual Perception” eller noget i den stil. Jeg kan på stående fod ikke huske, at Gibson har benyttet betegnelsen “Ecological Psychology” om sit eget projekt, men det er naturligvis ikke umuligt. Jeg har også tidligere anvendt betegnelsen, men er i de senere år blevet mere “hardcore” modstander af det. Derfor anser jeg idag det også for såre uheldigt, at kernetidsskriftet indenfor den gibsonianske forståelse af tilgangen blev kaldt “Ecological Psychology”, i det det som sagt antyder et afgrænset område, hvor det derimod er et mere vidtrækkende og gennemsyrende perspektiv.

For det andet er ordet “økologisk” et ord, vi er meget mere vant til i dag, end vi var for 30-40 år siden. På dansk indikerer det noget “naturligt”, “uspoleret” eller “giftfrit”, og selvom de færreste nok tænker på mælk, kød og gulerødder, når de hører om Gibsons økologiske tilgang, så er det vigtigt at huske, hvorfor han brugte ordet:

First, the environment must be described, since what there is to be perceived has
to be stipulated before one can even talk about perceiving it. This is not the world of
physics but the world at the level of ecology. (Gibson, 1979, p. 2, min fremhævning)

For Gibson er “økologisk” et særligt niveau i beskrivelsen og analysen af den verden, vi lever i. Det handler ikke særligt om natur-kultur, eller om rent-forurenet eller om sprøjtegift eller ej. Det er et niveau, hvor det er meningsfuldt at beskrive det dyr man ønsker at beskrive – og for psykologer er det ofte mennesker. Mennesker, som de render rundt i miljøet, og har kulturelle institutioner, smider med affald og sprøjter grøntsager. Det er heller ikke et særligt metodevalg eller en kritik af eksperimenter, men det er lidt en anden historie.

Jeg er bestemt meget sympatisk indstillet overfor Barker og begrebet om “behavior settings” og mener i lighed med Heft (2001) at der er en sammenhæng mellem Gibson og Barker, men jeg mener også, at vi skarpt bør skelne mellem en økologisk tilgang til psykologi og den mere snævert indstillede miljøpsykologis “økologiske psykologi”.

Principper i den økologiske tilgang

Så lad os her til sidst kort udpege nogle af de ledende principper for en økologisk tilgang til psykologi:

  1. Den har relationelle termer (“double barrelled terms” som William James kaldte det)
  2. Det er en realistisk funderet tilgang
  3. Der er lovmæssigheder og regularitet som gælder for psykologi (dvs. på et økologisk niveau)
  4. Den har et funktionelt udgangspunkt
  5. Miljø og dyr er i et gensidigt forhold
  6. Dyreartens muligheder er evolutionært udviklede under det givne miljøs bindinger
  7. Intentionel aktivitet og perception er udgangspunktet for erkendelse

For visuel perception betyder det:

  1. Der er lovmæssig og specifik information om verden i den omgivende optiske orden
  2. Det er muligt at opsamle specifik information for et dyr med udviklede og tilpassede organer
  3. Perception er ikke et resultat i dit hoved (eller hjerne), men en proces i verden
  4. De relevante informationer som opsamles er funktionelt meningsfulde (de er information om noget der tjener til noget – deraf tjenligheder (eng: affordances))
  5. Tjenligheder kan kun adækvat beskrives ved at inddrage både dyrets aktivitetsmuligheder, objektets beskaffenhed og informationerne som kan opsamles
  6. Vi ser primært mulighed for aktivitet, og sekundært form og perspektiv

 

Jeg har (mindst) to andre indlæg, som kan være relevante i denne sammenhæng:

Hvad er den økologiske tilgang?

 

Miljøet

Litteratur:

Barker, R. G. (1968): Ecological Psychology: Concepts and methods for studying the environment of human behavior: Stanford, CA: Standford University Press

Becthel, R. B. (1982), Contributions of ecological psychology to the evaluation of environments, International Review of Applied Psychology, V. 31, pp. 153-167

Becthel, R. B. (1996), The paradigm of environmental psychology,  Amercian Psychologist, V. 51(11), pp.1187-1188

Gibson, J. J. (1979/1986): The Ecological Approach to Visual Perception. Hillsdale N.J.: Erlbaum

Heft, H 1998, Essay review: The elusive environment in environmental psychology, British Journal of Psychology, V. 89, pp. 519-523

Heft, H. (2001): Ecological Psychology in Context: James Gibson, Roger Barker, and the Legacy of William James’s Radical Empiricism: Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers

Stokols, D. (1995), The Paradox of Environmental Psychology, Amercian Psychologist, V. 50(10), pp.821-837

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *