Trettvik.dk:

Computeranalogien (eller computermetaforen) er den i mange år anvendte sammenligning mellem menneskers psykiske færdigheder (nok særligt de kognitive) og en idealiseret computer. En del udtryk indenfor kognitionspsykologi henter inspiration fra computere, fx hukommelsens lager som i en harddisk, informationsprocessering som i databearbejdning, input-output som i… ja input-output. Den sidste er væsentligt ældre end nogen kendt computer, men før i tiden var den nok mere kendt som stimulus-respons modellen. Man kan også pege på antagelser om trinvis eller seriel bearbejdning af et input, der rammer de sensoriske overflader, og som skal formes til et billede, genkendes, lagres, fremhentes, vises på en slags indre skærm og meget mere. Kort sagt, kognitionspsykologien har været gennemsyret af computeranalogiske termer og forståelse.

I de senere år, og særligt med fokusskiftet væk fra computeren og over til hjernen, har analogien været i modvind. Jeg ser nu, at flere og flere beskriver netop deres teoretiske forsøg som “noget andet” end en computer.

Fx skriver Eysenck & Keane (E&K) i deres lærebog Cognitive Psychology fra 2015:

“At one time, most cognitive psychologists subscribed to the information processing approach based loosely on an analogy between the mind and the computer. ” (p. 2)

Herefter peger de på at modellerne man anvendte på denne basis var en oversimplificering, da de dels var bottom-up processering og dels postulerede serielle bearbejdningsprocesser. I stedet mener E&K at der også er tale om top-down processering (erfaring, forventning, skema, etc) og dels er tale om “parallel processering“, et udtryk som dækker over at mere end en proces bliver bearbejdet på samme tid.

Det er måske ikke en direkte afstandstagen fra computeranalogien, men beskrivelsen står alligevel i skærende kontrast til tredje udgaven af deres lærebog fra 1995, hvor i de skriver:

“Many…ideas stemmed from the view that human cognition can be understood by comparison with the functioning of computers.” (E&K, 1995, p.3)

Herefter citerer de Herbert Simon, som skriver, at beviserne for, at lighederne mellem computere og det menneskelige nervesystem er “overwhelming“. Dette citat og argument er fraværende i deres nyere udgaver.

Sagt på en anden måde, en af de mest populære kognitionspsykologi-lærebøger efterlader tilsyneladende computeren i støvet bag sig.

I David Rubins lille artikel fra 2005 skriver han:

“What form would a model of memory take if it were built on a solid understanding of the mind and the brain rather than on the computer metaphor most commonly used in cognitive psychology? A computer has only one form of information, not a number of different basic systems” (Rubin, 2005, pp. 82-83)

Han slutter artiklen med at konkludere, at sindet og hjernen ikke er en  “homogenized information processor” (som computeren), men at kognition i stedet skal ses som interaktionen mellem forskellige basale systemer.

Så computermetaforen er død i kognitionspsykologi! Eller hvad? I mange af de opgaver jeg har læst denne sommer fra håbefulde unge psykologistuderende, så fremgår det rimeligt klart, at sådan forholder det sig. Problemet er blot, at man skal ikke børste meget af retorikken bort fra de som mener, at computeranalogien er død, for at finde den i live inde bag facaden. For eksempel er ordet “processering” hentet fra computeranalogien, og handler om at bearbejde information på forskellig vis, ligesom (eller næsten som (eller en slags som (eller slet ikke som, men betegnet som))) computeren gør det. Dette ord anvendes uden tøven af både E&K, Rubin og mange andre indenfor kognitionspsykologi, til trods for at dets betydning er uklart, og dets forklaringskraft er småt og postulerende.
Nogle vil måske så indvende, at det kun er “seriel” processering (da: bearbejdning) som er en ren computerterm, og at det “nye” er “parallel” processering, men det er desværre ren ønsketænkning, og man skal ikke kigge ret dybt for at finde computere med parallelle processeringsmekanismer. Se bare wikien for parallel computing. Det er altså ikke den serielle versus den parallelle som adskiller computer fra hjerne/sind/menneske.
I ovenstående om Rubin har jeg svært ved at se bruddet med computermetaforen, da de fleste moderne computere kun meget løseligt kan ses som en “homogeniseret informationsbearbejder”, og at “computing” lige så godt kan ses som en interaktion mellem forskellige subsystemer (fx GPU, CPU, RAM, Harddisk, Software, Input). Men måske mener Rubin noget dybere med dette, som jeg blot ikke forstår.

Min påstand vil derfor være, at computeranalogien lever i bedste velgående, om end den er trådt lidt i baggrunden for hjerne-metaforen, som hersker disse dage. Hjerne-metaforen hviler dog rimeligt tungt på computeranalogien, og anvender derfor gerne begreber som “processering”, “input-output”, serielle eller parallelle bearbejdninger, lagring, fremhentning og alle de kendte termer. Forskellen er blot, at computeren som direkte analogi nævnes lidt mere sjældent end tidligere, men den hviler stadig over og i os.

Så Længe Leve Computeranalogien!

Ps: Hvis nogen skulle være i tvivl efter at have læst ovenstående alt for korte gennemgang af et komplekst emne, så har jeg den holdning, at computeranalogien eller -metaforen har haft meget begrænset nytte og forvoldt meget større skade end gavn indenfor kognitionspsykologi. Hvis jeg læser den kognitionspsykologiske “trend” korrekt, så er flere og flere fra “mainstream” begyndt at mene, at computeranalogien er nået til sin ende, og skal forsvinde. Men kun ordet computer, og ikke alt hvad det indebærer. Min kur på dette problem er dog ikke bare at påstå, at noget er noget andet end en computer, og så vedblive at benytte de samme termer, men at mene at vi radikalt bør omkalfatre det psykologiske begrebsapparat, så computertermer helt kan undværes. Processering, lagring og alt det andet kan og bør undværes indenfor psykologi. Opgaven er så at erstatte det med noget mere adækvat, og her er bl.a. økologisk psykologi, virksomhedsteori og synergetik mulige veje at gå.

Litteratur:

Eysenck, M. W., & Keane, M. T. (1995). Cognitive psychology: A student’s handbook (3th ed.). London: Psychology Press.

Eysenck, M. W., & Keane, M. T. (2015). Cognitive psychology: A student’s handbook (7th ed.). Abingdon: Psychology Press.

Rubin, D. C. (2005). A basic-­‐systems approach to autobiographical memory. Current Directions in Psychological Science, 14, 79-­‐83. doi:10.1111/j.0963-­‐7214.2005.00339.x.