Forelæsning 1

Introduktion til kognitionspsykologi

Indhold

Denne forelæsning er en introduktionsforelæsning, som har tre overordnede mål; dels at give et indtryk af de læringsmål der er til fagmodulet, dels at give et indtryk af de enkelte forelæseres særlige kompetenceområder og pensum, og endelig at kigge meget overordnet på, hvad kognitionspsykologi kan siges at være om.

Slides til forelæsningen lægges ud før forelæsningerne. Den første kan nu findes her.

Nøgleord

Redegørelse, diskussion, paradigm, information processing, computer metaphor, connectionism, neural network, ecological approach, ecological validity, experiment, cognition, cognitive psychology

Jeg kan anbefale, at du/I selv prøver at søge lidt rundt efter materiale. Brug eventuelt nøgleordene eller brug nogle af de links der er nedenfor.

Hvad man skal kunne

Det specifikke læringsmål er nærmere beskrevet i studieordningen, som kan findes her (s. 19-21). Her kan man også læse lidt om hvilke kriterier der er i forhold til karaktergivning.

Eksamen er en 7 dages skriftlig, stillet opgave med karakter på 7-punkt skalaen, internt censureret.

Pensumoversigt

Jeg viser to oversigter på forelæsningen. Den ene er en oversigt over forelæsernes pensum på forelæsningen, og den anden er en pensumoversigt, hvor artiklerne fordeles i emner. De er skabt for at give et slags overblik, men har du en bedre måde eller et godt forslag, så hører jeg meget gerne. Brug efter lyst og behov.

Forelæsere:

Forelæsere2014For større udgave klik på billedet. Pdf-udgave kan findes her.

En hjemmelavet pensumoversigt:

Kognition2014For en større udgave, klik på billedet. En pdf-udgave kan findes her.

At få overblik over pensum hjælper mange til at få en bedre forståelse af sammenhænge og til at huske forskellige detaljer bedre. Selvom vi selvfølgelig gerne vil give jer et sådant overblik, så er overblik (ligesom indsigt og forståelse) personlig, i hvert fald når den skal være ordentlig. I pensumoversigten kan du finde mit bud på, hvordan dette semesters pensum kan organiseres, så det i det mindste er klumpet sammen i temaer eller fænomener. Dette kan du eventuelt bruge til at danne dine egne personlige relationer mellem de forskellige fænomenområder. Du kan også lave dit eget mind-map, hvilket jeg klart vil anbefale. Det kræver sådan set ikke andet end et stykke papir (eller en skrivbar væg!) og en blyant/kuglepen (eller kul eller gåsefjer eller hvad du nu foretrækker at skrive med). Jeg foretrækker at lave det på computer, så jeg bruger et gratis software, der hedder Freemind. Prøv fx at lave et mind map over affordances, eller et over hukommelse, og prøv så at knytte dine mind maps sammen, så der dannes forbindelser: fx hvordan forholder begreberne og artiklerne sig til hinanden (dette er sjældent eksplicit, men prøv at grave lidt i det, så finder du ofte at der faktisk kan dannes sammenhænge på tværs).

Eksamen

Du kan læse den skriftlige feedback til årgangen som havde skriftlig eksamen i 2009 her. Her vil du kunne finde mere om redegørelse og diskussion. [Jeg er i gang med at skrive noget nyt om opgaveskrivning. De første ting skulle gerne være lagt ud i løbet af ugen, så tjek tilbage senere, hvis det har din interesse]

At skrive

Der er mange gode råd på internettet om hvordan man skrive akademiske opgaver. Jeg kan klart anbefale Preben Bertelsens lille bog “bac up”. Den er skrevet til bachelor opgaven, men er alligevel fuld af informationer som er relevante for en stillet opgave.
http://psy.au.dk/fileadmin/Psykologi/Forskning/Preben_Bertelsen/bacup_11_08.pdf

Råd:

Husk at der er typisk (altid! eksplicit eller implicit) to dele i en stillet opgave: redegørelsen og diskussionen. En tredje del som også er vigtig – om det står i opgaveformuleringen eller ej – er at kunne give konkrete (omend muligvis hypotetiske) eksempler eller at forstå emnet/begrebet fra en praktisk vinkel. Dette er ikke kun “bling bling”, men giver faktisk ofte et fantastisk godt indtryk af forståelsen af et givent emne, ofte bedre end hvis blot man gentager det der står i grundbogen eller i artiklen. Gør en dyd ud af at finde på alternative eksempler! Eksempler (konkrete eller praktiske) kan bruges konstruktivt både i redegørelsen og i diskussionen. Husk også at inkludere relevante teoretiske positioner så vel som relevante empiriske studier. Hvis du mangler en “angrebsvinkel” på en given teori eller et emne så spørg dig selv hvilken tilstand teorien/begrebet/emnet er i fra en empirisk vinkel. Hvilke typer undersøgelser er der lavet som understøtter eller kaster tvivl om det du kigger på? Og ikke mindst hvordan er de undersøgelser lavet? Husk at vi i videnskab meget nødigt snakker om at noget er “bevist”. Der er noget der “tyder på”, som “understøtter” eller som “peger i retning af”, men “beviser” kan vi ikke lide. Det er der forskellige videnskabsteoretiske årsager til. Men selvom noget ikke er “bevist” via empiri, så er empiri alligevel et værdifuldt værktøj i en god redegørelse og diskussion, da man har mange muligheder for at diskutere den fremlagte undersøgelses metodiske værdi og problemer.

Diskussionen er uden tvivl det sværeste for de fleste, i hvert fald er det min oplevelse. Her er to udsagn som du kan øve dig på:

1

“Someone once said that if you gave dolls to 100 boys and footballs to 100 girls, within the hour most of the boys would be kicking the dolls around the room and the girls would be nurturing the footballs. Is there any truth to this ugly tale?” Goldstein, J. (1998): Immortal Kombat: War Toys and Violent Video Games: In J. H. Goldstein: Why we watch: The Attractions of Violent Entertainment. New York: Oxford University Press (p. 63).

Overvej hvilke faktorer du ville inddrage hvis du skulle undersøge om drenge brugte dukker som fodbolde. Husk at i den akademiske verden er vi ikke forfærdelig interesseret i hvad du “tænker”, “føler” eller “synes”. Vi interesserer os for hvordan du argumenterer for eller i mod det du tænker, føler eller synes. Er dette udsagn (drenge-fodbold, piger-dukker) et spørgsmål om arvelighed? Eller tidlig socialisering? Bliver vi født med kønsforskelle som er så specifikke at de bestemmer legetøjs-præferencer? Eller er miljøet meget tidligt engageret i en slags stereotypificering af adfærd som former senere adfærd (ville du for eksempel give en lille pige en racerbil eller en dreng en lyserød sparkedragt?)? Undersøg sagen fra begge (flere?) sider. Kan vi lave et eksperiment som afklarer sagen, og hvordan skulle det så se ud?

2

“One theory is that the key may lie in the cortex. When we see someone approach, the thalamus directs the visual impulse to the visual cortex for processing. The cortex “thinks” about the impulse and makes sense of it: “Mom!” it concludes, for example. That message then shoots to the amygdala where a cascade of peptides and hormones are released that creates emotion (love, say) and spur your reaction (smile, hug, etc.).” http://www.wired.com/wiredscience/2009/06/staring/

Giver det ovenstående mening fra et psykologisk synspunkt eller er det snarere en næsten animistisk behandling af organer? Er cortex (eller “Hjernen”) en slags beslutningstager eller er det et organ lige som hjertet og leveren (det sidste synspunkt kan i en lidt anden form findes hos Gibson, kap. 14). Prøv at overvej dette, og du vil træne dine teoretiske og filosofiske “muskler”.

Husk både at være kritisk og selvkritisk. At være kritisk betyder at man ikke lige tager alt for gode vare men forholder sig aktivt til det. At være selvkritisk betyder at man også reflektere over sine egne udsagn og argumenter. Kritik er på mange måder en af de akademiske dyder som vi prøver at understøtte, men tit ser jeg det brugt i opgaver lidt for mekanisk. I en diskussion af en fremlagt teori ser man ofte at den skrivende synes at nu skal der jo diskuteres og det betyder fremlæggelse af en kritik. Men kritikken bliver bare “liret” af, så er der det ene galt, og så er der det andet galt, hvorefter konklusionen er at mere forskning behøves, at man alligevel “tror” på teorien eller måske glider man bare henover at man lige har knust hele teorien. Husk at kritik er en del af en argumentation.

Til sidst, husk at det er ikke om du er enig med din forelæser, eksaminator eller censor der er udslagsgivende for en given karaktergivning. Det er i hvilket omfang du er i stand til at argumentere for dit synspunkt (hvis du har et, naturligvis).

Dagens tekster

Galotti teksten handler om de tre herskende paradigmer indenfor psykologi; informationsprocesserings-tilgangen, konnektionisme og den økologiske tilgang. Man kan finde de to første kapitler af en nyere udgave af denne tekst her. Det er en udemærket oversigt, men jeg synes måske at i præsentationen af den økologiske tilgang sker der en forveksling mellem den metodiske økologiske tilgang og den mere teoretiske økologiske tilgang. Den metodiske ØT er særligt repræsenteret med Ulric Neisser (der er en artikel på pensum, men for den dedikerede har han skrevet flere bøger) og har som hovedide at vi ikke særligt godt kan undersøge kognitive fænomener (her; hverdagshukommelse) i et laboratorium, men at vi må have mere “naturalistiske” studier. Den mere teoretiske ØT er særligt repræsenteret ved James J. Gibson (der er uddrag på pensum fra hans 1979/1986-bog), og her er fokus mere på at vi for overhovedet at forstå organismer/dyr/mennesker så er vi nødt til at tage udgangspunkt i miljøet. Der er flere pointer, men det handler min tredje og fjerde forelæsning om. Man kan måske sige at Neissers metodiske ØT tager udgangspunkt i Gibsons teoretiske ØT, men tager den skridtet videre. Det skal dog bemærkes at Gibson selv på ingen måder var imod laboratorium-undersøgelser (eksperimenter), men blot mente at det var vigtigt at de undersøgte variabler afspejler det man faktisk ønsker at undersøge. Udover at han hele sin karriere laver et hav af eksperimenter, så skriver han også: “It is not true that ‘the laboratory can never be like life.’ The laboratory must be like life!” (1979/1986, p. 3). Det kunne man selvfølgelig tage for at man skal tage laboratoriet ud i hverdagen, men det er faktisk det omvendte. Problemet med klassiske eksperimenter er altså ikke, at de er lavet under særlige betingelser, men at de har bort-reduceret det der er centralt for deres undersøgelsesgenstand. Eller som han skriver om perceptionseksperimenter: “The vast quantity of experimental research in the textbooks and handbooks is concerned with snapshot vision, fixed-eye vision or aperture vision , and it is not relevant” (1979/1986, p. 3). Jeg kommer i tredje og fjerde forelæsning tilbage til hvad der så er relevant (men et hint; aktivitet, bevægelse, dynamik).
Som et interessant kuriosum (og sidespring), så er Neisser på mange måder ophavsmand til de moderne kognitionsbøger, i det han i 1967 skrev “Cognitive Psychology”, som var den første indenfor dette område. I den fremlagde Neisser et moderne, men også meget traditionelt billede af området, og i flere år var han meget optaget af det “mentale” ud fra IPA. Bogen blev en bestseller “over night” og som Neisser senere sagde i et interview, så fik det ham til at tænke at der var noget galt. I starten af 70’erne fik han mulighed for at undervise på Cornell University, hvor Gibson var, ovenikøbet i nogle af Gibsons fag. I samme interview siger han, at han i starten tænkte; sikke dog en venlig mand, men hvor tager han dog fejl. Men efter noget tid vågnede han om natten med den tanke; tænk hvis Gibson har ret? I 1976 skrev han en meget kendt (og anbefalelsesværdig) bog: Cognition & Reality, hvor han laver en syntese af Gibsons teori med mere klassisk skemateori for at kunne forklare tidligere erfaringers indflydelse på perception.

Sternberg har en oversigt over forskellige metodiske tilgange til at indsamle empiri som bruges indenfor kognitiv psykologi. Der er et skema som giver et fint overblik.

Matlins kapitel 1 indeholder en historisk oversigt (meget kort; Wundt – Ebbinghaus – James – Behaviorisme – Gestaltpsykologi – Bartlett), og noget om status på feltet. Derudover beskriver hun sine 5 temaer, som skal virke som den røde tråd gennem bogen. Den første er at de kognitive processer aktive og ikke passive. Hun skriver “the behaviorists viewed humans as passive organisms” (2009, p. 23). Dette er ikke helt sandt, men en meget gængs kritik af “behaviorisme” (ofte underforstået B.F. Skinner). Alternativet som IPA (og Matlin) tilbyder er at vi ikke er passive organismer, men aktive i konstruktionsprocessen af stimuli. Personligt synes jeg stadig det lugter af en passiv organisme, som dog har en aktiv konstruktionsfase, men jeg har også et horn i siden på IPA på det område. Det andet tema er at de kognitive processer er bemærkelsesværdigt effektive og præcise. Tredje tema er at positive “informationer” bearbejdes bedre end negative. Fjerde tema er at de kognitive processer hænger sammen, og endelig nummer fem at de både baserer sig på bottom-up og top-down. Matlin er en god repræsentant for IPA på dette pensum (desværre går hun ikke i direkte diskussion med økologisk psykologi, det kunne ellers have været interessant). Og det skal understreges at værdien af enhver grundbog er at den giver et overblik over et stort og i starten uhåndterligt område, og det gør Matlin fint med mange praktiske eksempler og et rimeligt antal undersøgelser.

Dagens udfordring

Hvordan ville du/I takle dette udsagn af B.F. Skinner (omskrevet fra Niels Engelsted, s. 26, nederst)?

Hvis adfærd nødvendigvis er en følge af vores kognitive processer, og hvis disse kognitive processer nødvendigt følger af ydre påvirkninger, så må adfærd nødvendigvis følge af ydre påvirkninger (hvis A=B og B=C, så er A=C). Det betyder, at det midterste trin – de kognitive processer – ikke bidrager med noget særligt, og er derfor overflødigt i forståelsen af adfærd. Vores videnskab bør altså være behavioristisk og ikke mental eller kognitiv psykologi.

Argumentet kaldes det logiske forbindelsesargument, og det er ikke helt nemt at snige sig udenom, uden at postulere medfødt viden eller andet. Hvis du vil se mit bud, så klik her, men prøv lige selv.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til noget af ovenstående eller dagens forelæsning, så er du meget velkommen til at skrive dem i kommentarer-feltet nedenfor. Jeg svarer så hurtigt som muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *