Den økologiske tilgang til visuel perception er jo netop det. Kun en tilgang eller teori om, hvordan visuel perception kan forstås. Og jeg interesserer mig jo ikke for perception, så det kommer ikke mig ved.
En indvending jeg ofte støder på fra studerende, er, at Gibsons økologiske tilgang er afgrænset til at handle om visuel perception. Dette er en myte af lidt forskellige årsager, men det specielle ved denne er, at man faktisk kunne trække på skulderen og sige; ”og hvad så?”. Hvis Gibsons tilgang skulle specialisere sig i et område i psykologien, hvilken forskel gør det? Der er jo ingen, som kritiserer Kahneman for ”kun” at skrive om beslutninger og biases (hvilket han så heller ikke gør, men lad nu det ligge). Ej heller er David Marrs (fx, 1982) arbejde indenfor visuel processering et problem, selvom det stort set var det eneste (bortset fra AI, som dog også var noget om perception i kunstig intelligente systemer) han nåede at beskæftige sig med (Marr døde desværre i en relativ ung alder som 35 årig). Jeg er af den holdning, at Marrs teori er om ikke forkert, så en begrænset og begrænsende måde at analysere visuel perception, men mange vil være uenige, og har anvendt hans måde at forstå processering på. Men problemet er ikke det afgrænsede område, som Marr beskæftigede sig med, men derimod den underliggende komputationelle metafor, som anvendes, den manglende forankring i en omverden, det uløste problem om, hvordan de forskellige stadier samles, og hvor de indre modeller kommer fra. Kort sagt, det er som udgangspunkt ikke et problem, at en teori, en undersøgelse eller en overordnet tilgang tager udgangspunkt i et afgrænset område i psykologien. Alle teorier og tilgange gør det, hvis de bare har en lille smule forankring, og ikke er ren luftig spekulation.
Myten spiller dog en rolle, idet man jo kan se bort fra folk som Gibson, hvis denne arbejder indenfor visuel perception, og man selv ikke gør. Psykologi er, som så mange andre felter, inddelt i specialiseringer og subfelter, at et passende indblik i alle facetter er umuligt. Hvis man nu vil undersøge tænkning eller børns udvikling eller en særlig terapiform, så er Gibsons økologiske tilgang da ligegyldig, for denne tilgang handler ”jo kun” om visuel perception. Et andet aspekt af myten er nok også, at hvis, som jeg fx ofte fremfører, rækkevidden af den økologiske tilgang er mere end ”bare” perception, så kunne man måske også forvente, at der var, hos Gibson, skrevet noget mere end ”bare” perception.
Ikke kun perception
Og det er jo så netop det, at Gibsons tilgang ikke ”kun” handler om visuel perception, men at visuel perception er en konkretisering af et sæt af bagvedliggende antagelser – hvilket vi jo kort kiggede på i indledningen til denne serie, og ideer som har potentialet til at kunne revolutionere og videnskabeliggøre[1]Jeg ved godt, at dette virker som et lidt billigt “jab” efter meget andet psykologi. At antyde, at den ikke er videnskabelig, kan jo virke som noget af en provokation. Det må dog være … Continue reading psykologien.
Det er en tilgang til psykologi i mere generel forstand, også selvom Gibson selv ikke nåede at komme omkring ret meget andet end visuel perception, samt auditiv, taktil, olfaktorisk, gustatorisk, proprioceptiv og… ja han skrev faktisk en bog om flere af de perceptuelle systemer i 1966. Der kan også findes noget om hjernen, eller i hvert fald en model for, hvordan vi bør anskue denne (det kommer vi tilbage til i myten om at Gibson skulle afvise hjernens betydning). Hans tidlige karriere involverede propaganda og socialpsykologi, hvor man kan finde motivationen for at udforme den økologiske tilgang, som et forsøg på at undslippe den tilsyneladende uundgåelige relativisme og idealisme på hans tid (og faktisk også i denne, selvom vi ikke snakker så meget om det mere). I hans 1950 bog skrev han i kapitel 11 om meningsbegrebet. Han skrev lidt om andre kognitive systemer, og hans kone, Eleanor J. Gibson, har arbejdet parallelt med samme udgangspunkt indenfor perceptuel læring, sprog, skrift, udviklingspsykologi og mere. Så det er faktisk ikke helt rigtigt at sige, at han ”kun” skrev om visuel perception.
Så selvom Gibsons sidste bog handler om visuel perception i særdeleshed, og den største del af hans arbejde siden 1950 handlede om perception generelt, så er der langt flere lag i Gibsons tilgang, end blot, hvordan vi ser omverden.
Gibsons tilgang – den økologiske tilgang til psykologi – er ikke blot en detalje diskussion om, hvordan det perceptuelle system virker. Det er en filosofisk diskussion om, hvordan verden er. Det er en teori som kræver, at grundlaget for psyken er perception og aktivitet, og ikke – som mange synes at mene – tænkning og tale. Gibsons styrke er, at han starter med at forsøge at løse det vigtigste problem først, lidt ligesom det er vigtigt at bygge huset med et godt fundament og nogle solide vægge, før man begynder at bygge på loft og tag og sætter en skorsten på.
Et gran af sandhed
I alt dette har denne myte, som mange myter jo har, et gran af sandhed. I sit fokus på det perceptuelle var Gibson ikke specielt interesseret i at analysere aktivitetssiden på samme revolutionerende og kritiske måde som han gik til perception på. Derfor er aktivitetssiden ofte uudfoldet i hans tilgang eller i hvert fald meget tæt knyttet til den perceptuelle aktivitet. Jeg har andetsteds behandlet dette (fx Trettvik, 2001). Og selvom det er en myte, at den økologiske tilgang ”kun” handler om visuel perception (og kun i godt vejr – vil nogle så tilføje), så har dette fundament desværre ikke set den store konsistente udvikling siden Gibsons død i 1979. Arvtagerne, de såkaldte ”gibsonianere”, har ikke helt formået at give ret meget kød på de områder, som Gibson kun antydede, så vi mangler stadig en egentlig økologisk tilgang til hukommelse, emotioner, tænkning, problemløsning, sprog og kreativitet, bare for at nogle nogen.
Der er naturligvis undtagelser, som fx E.J. Gibsons (fx 1991) arbejde indenfor sprogtilegnelse hos børn, og Rob Withagen har fornyelig skrevet en bog om emotioner, Affective Gibsonian Psychology. Alan Costall (se fx Costall 1997, 2000) har også flere steder behandlet de mere grundlæggende filosofiske, teoretiske og sociale spørgsmål, og med udgangspunkt i en økologisk tilgang problematiseret mange af de etablerede teorier og forståelser i psykologi, mest prominent nok ”theory of mind”. Ed Reed havde en både idehistorisk og filosofisk økologisk tilgang, og forsøgte at formulere en adækvat teori om aktivitetssystemer (se fx Reed, 1980, 1982). Jeg har selv givet både aktivitetssiden og visualisering et skud (se fx Trettvik, 2004). Og der er selvfølgelig andre, men det ændrer ikke ved, at ”projektet” om en bred, konsensusbaseret, konsistent formuleret økologisk tilgang lader vente på sig, og der hvor tilgangen står stærkest er omkring perception, og nok i særdeleshed den visuelle perception. Men dette er lige så meget en begrænsning, som det er en mulighed for fremtidens psykologer, sociologer, lingvister, filosoffer og andet godtfolk.
Og lige så kunne man sige, at dette heller ikke er tilfældet andre steder i psykologien, i hvert fald når vi træder udenfor psykoanalytisk teori. Stort set al psykologi er et kludetæppe af tilfældige observationer og detaljefokuserede teorier og begreber. Konsensus er ikke et kendt fænomen i psykologi, med den undtagelse der ligger i de bagvedliggende antagelser som beskrevet tidligere, og selv her finder man hurtigt dissidenter. Men antagelserne er ikke i sig selv en psykologi. Dette argument kan dog hurtigt tolkes som et ”hvad med dig selv” argument, og jeg vil derfor gerne holde den økologiske tilgang op mod en standard om at formulere en teoretisk og empirisk konsistent videnskabelig platform, man kan tage udgangspunkt i, også selvom resten af psykologien ikke gør det.
Referencer
Costall, A. (1997). The meaning of things. Social Analysis, v. 41(1), pp. 76-86.
Costall, A. (2000). James Gibson and the Ecology of Agency. Communication and
Cognition, v. 33(1-2), pp. 23-33.
Gibson, E. J. (1991). An Odyssey in Learning and Perception. Cambridge, MA: MIT Press.
Gibson, J. J. (1950). The perception of the visual world. Houghton Mifflin.
Gibson, J. J. (1966). The Senses Considered as Perceptual Systems. Boston: Houghton
Mifflin.
Marr, D. (1982). Vision: A Computational Investigation into the Human Representation and Processing of Visual Information. San Francisco: W. H. Freeman and Company.
Reed, E. S. (1980). Information pickup is the activity of perceiving. Commentary/
Ullman(1980). The Behavioral and Brain Sciences, v.3, pp. 397-398.
Reed, E. S. (1982). An Outline of a Theory of Action Systems. Journal of Motor
Behavior, v.14(2), pp. 98-134.
Trettvik, J. (2001). En økologisk tilgang til perception og aktivitet. Psyke & Logos, v. 22(2), pp. 485-513, Hentet fra https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/8543
Trettvik, J. (2004). Perception og forestilling. En teoretisk og empirisk undersøgelse fra et økologisk perspektiv. Aarhus: Psykologisk Institut
Fodnoter
| ↑1 | Jeg ved godt, at dette virker som et lidt billigt “jab” efter meget andet psykologi. At antyde, at den ikke er videnskabelig, kan jo virke som noget af en provokation. Det må dog være for et andet og senere indlæg at tage nuancerne i dette op, men for at klarlægge et par ting her, så må det pointeres, at psykologi er ikke en pseudovidenskab som horoskopi eller tarotkort, men – i min optik – en protovidenskab som alkymi var det, før kemi opstod som en udkrystallisering af det som var værdifyldt fra alkymien, og efterlod mysticismen bag sig. Psykologifeltet har stor værdi både for samfund og individ, men vi søger stadig efter en måde at formulere psykologien på en videnskabelig måde på. Det gælder også den økologiske tilgang. Videnskab er ikke en metodediskussion, men en særlig måde konsistent at analysere og forstå vores verden på. Og lige nu er psykologien splittet, “selvfed” (som fag, ikke enkelte psykologer!) og mentalistisk orienteret. Psyken er et soloprojekt. Hvis dette støder nogen, eller er provokerende, så beklager jeg på forhånd, men sådan har jeg set mit eget fag de sidste 25 år. |
|---|