Introduktion til perceptionspsykologi

Indhold

Denne forelæsning (2014) er dels en meget overordnet perceptionshistorie og dels en generel indgang til den traditionelle, men også populære, informationsbearbejdningstilgang. Changeblindness er med som en slags case.

Nøgleord

illusioner, flertydige figurer, Descartes, eye, camera obscura, behaviorism, stimulus, response, undconditioned, conditioned, Pavlov, Watson, Skinner, information processing, top-down, bottom-up, change blindness, inattentional blindness

Løst og fast

Illusioner

Der findes rigtig mange steder hvor du kan finde nogle fine illusioner ved at søge lidt rundt på nettet. Det som er mit budskab er at særligt historisk har perceptionspsykologi i høj grad været forstået ud fra denne form for stimuli, som ofte er særligt designet til at snyde iagttageren til at tro noget specielt.

Se fx. på nedenstående billede:

 

Dette er Müller-Lyer illusionen, og som man sikkert kan se så ser de to sider ikke lige lange ud, selvom de faktisk er. Det er der så forskellige forklaringer på, men lige for nu er de ikke så interessante (prøv selv at finde dem). Pointen her er at denne type stimuli repræsenterer en særlig type af situationer som naturligvis kan forekomme (husk den knækkede pind i vandet), men at de som regel hører til undtagelsen. Denne særlige type stimuli har dog en særlig status i perceptionspsykologien, idet den stiller spørgsmål ved hele det perceptuelle apparats gyldighed og sandhedsværdi. Hvordan kan vi være sikker på at noget faktisk er som det ser ud til at være, er der blevet spurgt gennem historien.
For mange, også i den moderne del af psykologien, fordrer sådanne illusioner at vi må have nogle forklaringsrammer som går ud over den stimulering som man modtager. Disse forklaringer er så ofte formuleret som bearbejdning af informationer, og tager ofte form af forskellige typer bearbejdningsmodeller. Sindet, psyken eller det mentale må være aktivt i at konstruere en valid model af verden som kan overkomme de forhindringer de ustabile sanseinput byder på, lyder mere eller mindre rationalet.

Behaviorisme

De såkaldte behaviorister havde et andet perspektiv på tingene, idet den forudgående forklaringsmodel havde fokuseret på medfødte eller instinktive kræfter for at forklare i hvert fald dele af den måde, vi opfører os i vores verden på. I stedet fokuserede de hovedsageligt på den adfærdsmæssige relation, og særligt den som kunne udtrykkes i forholdet mellem stimuli og responsen. Det skal siges, at det ikke var behavioristerne som fandt på denne S-R model, men det var i høj grad dem, som skar alt det “mentale kød” væk. S-R modellen er en konsekvens af, at man antager, at vi er passivt stimuleret og reaktivt responderende, og kan på mange måder spores langt tilbage til fortidens filosoffer.
Nå, men tilbage til behavioristerne, som i høj grad starter i USA. Mange krediterer Pavlov for at være den første, men dette er ikke helt korrekt, idet Pavlov ikke havde adfærd som fokus, men var interesseret i reflekser og særligt orienteringsrefleksen. Derimod var Watson på mange måder den som startede bølgen med sine på mange måder kontroversielle men også meget effektive eksperimenter/demonstrationer. Særligt Lille Albert er kendt:

De vigtige begreber at være opmærksom på her er ubetinget (unconditioned) stimulus og respons samt betinget (conditioned) stimulus og respons. Husk på hvordan der skabes forbindelser mellem den ubetingede og den betingede stimuli for til sidst at danne enbetinget respons ud fra den betingede stimulus.

Skinner er også en meget kendt figur fra denne tid, særligt kendt er nok hans “black box” udsagn om at det der var mellem stimulus og responsen (det mentale) var en “black box” som tydeligvis ikke havde nogen særegen effekt på responsen (Første dels udfordring). I Hock-artiklen er der to klassiske artikler, 1 af Watson (om lille Albert) og 1 af Skinner (om overtroiske duer). Skinner udvider Watsons begreber med operant og operant betingning. Disse er centrale begreber for Skinners adfærdspsykologi. Derudover er der positiv/negativ forstærkning (reinforcering) og Skinner Box. Se nedenstående og læs artiklen i Hock.

I slutningen af filmen med Skinner kan man finde hans forhold til “det mentale”.

Behavioristerne kendes ofte på en meget stejl modstand mod alt mentalt (eller som Matlin skriver om det, så er de kendt for den passive organisme). Dette er dog en sandhed med mange modifikationer, da prominente folk som Edward Tolman relativt tidligt benyttede sig af “mentale” begreber så som kognitive kort. Man kan naturligvis diskutere om sådanne folk så faktisk er behaviorister, men det er nok en anden snak. På youtube kan findes mange sjove gentagelser af de oprindelige eksperimenter, som giver et fint indtryk af hvordan betingning foregår. Man kan måske også få en ide til hvad man skal stille op med sit hamster (marsvin, kanin, hund, ged, guldfisk, barn).
Sådan træner du din guldfisk
“Kvalitetstid” med dit barn?
Rotter der spiller basketball

Hvorfor bruge så mange ord på behavioristerne i en forelæsning om perception? Fordi behavioristerne danner udgangspunkt for det næste paradigme, informations-processering, og det er altid nødvendigt at forstå den historiske kontekst som tingene udvikler sig i for at forstå teorierne og deres forudsætninger.

Informationsbearbejdningstilgangen

I 40’erne og 50’erne blev behaviorismen langsomt upopulær, og den vedvarende negeren af de mentale aspekter fra i hvert fald behaviorismens grand old man Skinner fik gradvist flere til at protestere. En ny tingest – datamaskinen – med sine fantastiske “mentale” kræfter, viste at der foregik mere mellem stimuleringen og responsen, nemlig det som var bestemt af softwaren. Det mentale bliver herefter langsomt sluppet løs, og på et tidspunkt i slutningen af 60’erne begynder man at snakke om informationsbearbejdningstilgangen (eller IPA), som dog tilbagedateres til slutningen af 50’erne og som ofte omtales som “den kognitive revolution” (ingen døde dog, i hvert fald ikke af dette skifte). IPA er stadig det gældende “paradigme”, selvom man kan sige at de på mange måder har skiftet computeren ud med hjernen, og i stedet for “software” i højere grad fokuserer på hjernens lokale bearbejdningscentre.

Et vigtigt punkt er at selvom informations-processering ofte ses som et brud væk fra behaviorisme, så var det “kun” i forhold til de mentale fænomeners gyldighed som forklaring, at bruddet forekom. Den grundlæggende model, stimulus – respons, blev der ikke pillet så meget ved, andet end indført et såkaldt “formidlende” led mellem stimulus og respons, ofte symboliseret som “IV” (intervening variable) eller “O” (organism). Så nu sker skemaet således ud: S – IV/O – R.
Den efterfølgende teoretiske diskussion bliver nu om forholdet mellem S og R er formidlet af rent bottom-up (ofte via associationer) processering hvor stimulus “sættes sammen” til percepter (en slags perceptuelle billeder) uden indblanding fra øvrige kognitive kræfter, af rent top-down (ofte hukommelse) processering, hvor “sammensætningen” i høj grad er præget af forudgående viden/erfaring, eller en kombination af disse.

 

Film:

Jeg har vist et par klip under forelæsningen, og de kan genses i nedenstående.

Change blindness

Der var et par eksempler på “change blindness” (forandringsblindhed?) som er det man kalder det når folk overser forandringer der burde være synlige. Der kan læses om forskellige forsøg på forklaringer fra “informations processeringsteori” hos Matlin, 2009, s. 48. Jeg vil også anbefale Kevin O’Regans hjemmeside, hvor der er demonstrationer I kan prøve, samt (under “past research”) lidt teori.

Prøv i ovenstående “opmærksomhedstest” at lægge mærke til de tilgængelige informationer koblet med den perceptuelle aktivitet og opgave. Hvordan kigger man, når man kigger efter bolden hos det hvide hold versus når man bare kigger på filmen? Ser man “bjørnen”, hvis man prøver at tælle det sorte holds pasninger i stedet? Er det vigtigt for forklaringerne på fænomenet? Hvis man nu skulle give en forklaring ud fra den økologiske tilgang, hvordan ville den så lyde?

Jeg nævnte også en udsendelse lavet af Derren Brown om ovenstående, den kan ses her:

 

Dagens tekster

Matlin kapitel 2 handler primært om objekt genkendelse. Dette anses i IPA som kendemærket ved visuel perception (og sikkert også andre perceptionsformer), og her behandles det ud fra det visuelle system, top-down og bottom-up processering, ansigtsgendelse og tale genkendelse. Change blindness behandles også her, og der gives en top-down forklaring.

Matlin kapitel 3 handler om opmærksomhed og bevidsthed. Opmærksomhed deles i delt, selektiv og sakkadisk. Den sidste er lidt pudsig, og personligt har jeg lidt svært ved at se den som en selvstændig opmærksomhedsform, men nuvel. Delt opmærksomhed er når vi må fokusere på mere end en ting af gangen, så som hvis der er to (eller flere) som taler til os samtidigt. Selektiv opmærksomhed er når vi kun er opmærksom på dele af det vi oplever. Dette kan have sit normale tilfælde, så som at vores sanseapparat modtager alt for meget input i forhold til hvad det kan bearbejde (indenfor IPA!), og derfor udvælges kun noget af det samlede indtryk. Det kan også have dets mere specielle forhold, hvor man er så fokuseret på noget at alt andet forsvinder. Matlin giver videre nogle forklaringer, psykologiske og neurologiske, på opmærkomhed og skifter derefter til bevidsthed. Dette defineres som “opmærksomheden mennesker har om den ydre verden og deres perceptioner, billeder, tanker, hukommelse og følelser” (Matlin, 2009, p.84-85, min oversættelse).

Hock artiklen indeholder som tidligere skrevet en klassisk artikel af Watson og en af Skinner, som giver et godt indtryk af deres teori og de tilknyttede begreber. Se ovenfor.

Dagens udfordring

Lidt nemmere end den sidste. Prøv at liste alle de forskellige perceptuelle systemer op, som du kan komme på -den ene er jo det visuelle, men hvad hedder de andre? Hvilke sanser er der involveret i hver? Hvordan vil IPA mon forklare deres bearbejdning? Hvor sker det og hvordan?

En anden opgave

Kig på disse robotter; Big dog og Asimo. Overvej hvilke forskellige principper de hviler på. Hvad gør dem “menneskelige” og hvorfor, og hvad gør dem ikke og hvorfor.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til noget af ovenstående eller dagens forelæsning, så er du meget velkommen til at skrive dem i kommentarer-feltet nedenfor. Jeg svarer så hurtigt som muligt.