Perceptionspsykologi
EVU forelæsningen handler om perception, og slidesene til forelæsningen kan findes i to formater. Det er for i år lagt på Moodle.
Opgave i social perception
Prøv at finde en cafe eller en bænk på en travl dag på strøget/gågaden. Der skal helst være mange mennesker så man er nødt til at klemme sig i mellem hinanden. Prøv nu at iagttage hvordan folk bevæger sig i disse “dynamiske åbninger”. Læg mærke til hvornår deres skuldre drejes, og hvornår de ikke gør. Læg mærke til hvem der drejer skuldrene og hvem der ikke gør. Prøv at tænk over om der er individualpsykologiske forklaringer som kan bruges til at forklare hvem, hvordan og hvorfor folk passerer hinanden (fx introvert-extrovert).
Et par af teksterne…
Gibson, 1979/1986, kap. 14. er en opsummering af bogen og dens hovedpointer. Der er nogle stykker som er værd at bide mærke i. For det første stiller Gibson skarpt på forskellen mellem hans tilgang og den etablerede (også IPA). For det andet finder man her (s.253-254) Gibsons kritik af hukommelsesområdet, som han finder uklart og lagermetaforen for ligefrem forkert. For det tredje åbner han for en økologisk tilgang til det han kalder ikke-perceptuel opmærksomhed, såsom det at komme i tanke om noget (hukommelse betyder faktisk at komme i hu, som betyder at komme i tanke om), forestillinger, forventninger og en del andre begreber. Det er meget kort, men kan give en ide om hvad han havde i tankerne. Og endelig peger han på betydningen af anden-hånds viden, men også denne type videns underordning i forhold til første-hånds viden.
Vidste du at Gibson i midten af 1930’erne til starten af 50’erne var aktiv indenfor socialpsykologi, med særlig fokus på propaganda? Han blev i følge Ed Reeds biografi om Gibson fra 1987 tilbudt arbejde af OSS, sidenhen CIA, da USA gik med i 2. Verdenskrig, men takkede nej og gik i stedet ind i flyvevåbnet.
Til sidst i kapitlet finder man Gibsons meget korte bud på hvordan man kan forstå de øvrige kognitive fænomener, og hvordan det sociale spiller ind.
Trettvik artiklen gennemgår dels Gibsons teori og dels en del af kritikken som ofte rettes mod den. Der er også et forsøg på at udvide Gibsons tilgang med “virksomhedsteorien” af Leontjev, og selvom denne teori ikke er central i pensum kan den måske give den interesserede et bud på hvor en økologisk tilgang kunne udvikle sig mod. Gibson har i lighed med mange andre vestligt orienterede psykologer (og filosoffer) et noget løst syn på hvad aktivitet egentlig er for en størrelse. For en bedre teoretisk ramme for dette begreb vender vi os mod bl.a. Leontjev som differentierer mellem forskellige typer af aktivitet. Operation, handling og virksomhed. Dette knyttes så til affordance. Man kan også kritisere Gibson for at have et lidt firkantet syn på skellet mellem natur og kultur, hvor han mener at de kulturskabte objekter blot er en forlængelse af de naturlige, og at man derfor ikke bør skelne mellem natur og kultur. Mod dette kan man argumentere for at kulturelle objekter adskiller sig netop ved at de har en intentionel karakter som giver dem nogle “kanoniske” affordances. Dvs. at der er objekter i vores verden som vi ikke blot kan noget med, men hvor vores aktivitet også formes af hvad vi skal eller bør gøre. Det er altså en artikel som forsøger at udvide Gibsons teori via en bedre forståelse af aktivitetsbegrebet og en nuanceret forståelse af natur-kultur skellet.
Warren et al teksten kan måske synes lidt vanskelig, og jeg har lavet et arbejdspapir, som måske kan hjælpe. Det kan findes sammen med en (dansk) opsummering af de to kapitler fra Gibson, 1979-bogen. Opsummeringerne er lavet og venligst udlånt af Klaus Bærentsen. Klaus har også optrådt i et interview i Information, hvor han forsøger at forklare den økologiske tilgangs betydning. Det kan findes her.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til noget af ovenstående eller dagens forelæsning, så er du meget velkommen til at skrive dem i kommentar-feltet nedenfor. Jeg svarer så hurtigt som muligt.