Et kort indlæg med en lang liste

Hvorfor skriver jeg ikke lige et kort indlæg om… Sådan tænker jeg tit om emner, som optager mig, eller fanger min interesse indenfor psykologi. Men kort efter, at jeg er startet, sander ideen til i kompleksitet, ligegyldighed eller absurditet. Så her er en liste til almindelig eftertanke for den interesserede læser om noget, som jeg gerne vil skrive om på et tidspunkt.

Som en indledende advarsel må det siges, at listen er stærkt postulerende og ikke på nogen måder gennemtænkt. Argumenterne er ikke færdigdannet, og de bagvedliggende holdninger er ofte ikke mejslet i sten. Så tænk selv efter, og skriv om det, hvis der er noget som fanger din interesse.

Punkt 1: Verden er – ganske enkelt.
Realisme diskussionen og definitionen har interesseret mig i mange år. Jeg har skrevet et ca. 50 siders dokument om det, og har en artikel i Psyke & Logos, 2013, hvor jeg får det sneget ind. Det er enormt, og kunne være dejligt at få vristet ud af filosoffernes fedtede fingre.

Punkt 2: Perceptuel information opsamles, bearbejdes ikke.
Ok, det har jeg såmænd skrevet om, også lidt her på hjemmesiden. Men mere vil have mere, og der er lang vej endnu.

Punkt 3: Psykologi er den mest komplicerede videnskab (måske med undtagelse af sociologi).
Det har jeg fra Auguste Comte, og hænger sammen med en model om sammenhængen med de øvrige videnskaber. Mere om det…engang.

Punkt 4: Psykologi kræver desværre ikke meget af sine tænkere.
R.M. Cooper skrev i en nådesløs, men underholdende kritik af psykologi, at: “One begins to suspect that psychology’s failure is to be attributed not to immaturity but to retardation” (Cooper, 1982, p. 265). Coopers løsning synes at være fysiologi, men det er nok snarere matematik.

Punkt 5: Psykologisk videnskab består mestendels af usammenhængende undersøgelser, hvor de fleste har meget lille reel betydning, men store selvbekræftende teoretiske konsekvenser.
Gibson skrev i et kapitel til en bog om hundrede år med videnskabelig psykologi, at: “The conclusions that can be reached from a century of research on sensation is incoherent. We have no adequate theory of perception, and what we have found in the search for sensations is a mixed batch of illusions, physiological curiosities, and bodily feelings. The implications are discouraging. A fresh start has to be made on the problem of perception.” (Gibson, 1985/1992, pp.229-230)

Punkt 6: Videnskab uden filosofi er en blind høne, og filosofi uden videnskab er en kastratsanger.
Det er et kæmpe problem, at adskillelsen mellem videnskab og filosofi ofte løber langs linjen empiri og tænkning. Det betyder, at videnskab står uden fundament, og filosofi bliver uvidenskabelig. Pierre Boutroux skulle engang have skrevet noget i stil med, at logik er uovervindelig, da man for at bekæmpe logik er nødt til at benytte logik (her fra John Barrows bog “Pi in the Sky“). Det samme kan siges om filosofi.

Punkt 7a: Tidens hjernefokus er en modedille med mindre betydning for psykologien på længere sigt

Eller

Punkt 7b: Psykologi opløses af neuroanatomi fra neden og sociologi/antropolog fra oven
Jeg kan ikke helt bestemme mig, hvilken jeg vil argumentere for. Som regel havner det i 7b, men håbet ligger i 7a.

Punkt 8: Arbitrær relativisme er realismens fjende.
En mere om realisme? Ja, der er mange af den slags, men det er den sidste på denne liste.

Punkt 9: Hukommelse hører til non-perceptuel opmærksomhed og har ingen direkte betydning for perception.
Konsekvens: Vi skal skille os af med eller omkalfatre begreber som sensorisk buffer, korttidshukommelse, arbejdshukommelse da de ikke er hukommelse, men perception. Dette har også konsekvenser for LTH, vaner, erfaring og perceptuel læring. Psykologi og i særdeleshed perceptionspsykologi, trænger til en begrebslig tarmskylning.

Punkt 10: Kvantitative metoder er kvalitative metoder med tal
Den gængse opdeling mellem kvantitative metoder og kvalitative metoder er irrelevant og kun egnet til at lære studerende at diskutere tilsyneladende modsætninger.

Punkt 11: Data er tolkning (men tolkning er ikke data).
Jeg hører nogle gange formuleringen: “man skal følge data”. Ideen er, at det er en neutral entitet, som kan forstås teori- og værdineutralt. Hvorfor er der stadig nogen, som siger det? Data er altid indlejret i teori, syltet ind i forforståelser, produceret af metoder og teknologier og forstået af mennesker. Det betyder ikke, at vi ikke kan få noget sandt ud af data, men det er en illusion at forestille os, at det er en neutral aktør, og at vi, som en videnskabelig detektiv, blot skal følge sporene. Måske er det snarere, at data er en forhandling indenfor et sæt af rammer?

Punkt 12: Emotioner og rationalitet er ikke modsætninger.
Alt for ofte udråbes emotioner (som “følelser”) at være “irrationelle”, eller noget man (gerne andre) har, som står i vejen for fornuft. Selv fornuft er dog følelsesbetonet, og adskillelsen kommer fra filosofien, hvis højeste aktivitet var…tænkning, og derfor ikke følelser. Jeg tror, det var Collingwood, som i 1920’erne-30’erne mente, at psykologi ikke hørte til på Oxford universitet, da det jo “bare” handlede om følelser, og filosofien jo allerede tog sig af tænkning. Det er dog hentet fra bageste del af den LTH, som jeg vil omkalfatre i punkt 9.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *