Trettvik.dk:

-med affordance som case.

Et af problemerne ved at søge information om et emne eller svaret på et spørgsmål er, hvordan man vurderer disse informationers lødighed og gyldighed. Samtidig er der en udpræget forestilling om, at den yngre generation har “styr” på det der med teknologien. I en nylig wired artiklen tager Clive Thompson dette op, og peger på undersøgelser, som viser, at unge mennesker ikke nødvendigvis håndterer en teknologi som søgemaskiner så flydende og kritisk, som man skulle tro og som er nødvendig, deres opvækst i et internet-tungt miljø taget i betragtning. De unge foretager rå-søgninger (altså på simple og enkeltstående søgeord), og vælger typisk links, som er på den første side af listen. Her præsenteres typisk de første 10 fundne links, som søgemaskinen på den eller anden måde “vurderer”, er det mest relevante for søgeordet. Der nævnes i artiklen forskellig vinkler på dette forhold, som kan deles i to kategorier: søgeords-specificering og vurdering af de fundne informationer (også kaldet crap detection 101).

En af de mere undervurderede udfordringer, og som artiklen kun antyder, er dog at information i sig selv ikke er viden, og kun kan blive det, når de passende vidensstrukturer allerede er på plads. Information (i forstand her af den sproglige, semantiske andenhåndsviden og ikke den perceptuelle informationsstimulus som Gibson snakker om) kan kun blive til viden, når den kan integreres meningsfuldt i den eksisterende viden og erfaring. En udfordring er, at enhver søgemaskine giver søgeren et resultat, hvor relevans-kriterierne er uklart bestemte. Google benytter sig af “pagerank”, som jeg helt ærligt ikke ved meget om, andet end at en sides rangering på søgelisterne blandt andet afhænger af, hvor mange links der er til siden. Andre kriterier kunne være, hvor mange gange søgeordet optræder, om det står i indledningen eller i et metatag eller andre ting, som grundlæggende ikke er tilstrækkelige (endsige nødvendige) for at bestemme relevansen af informationernes vægt og lødighed. Et andet forhold, som søgemaskiner af gode grunde ikke kan tage højde for, er, hvor meget den søgende ved på forhånd om et emne, hvilket også ville give forskellige relevans-resultater. Hvis man er novice, så er det nok godt med oversigter og leksikonopslag, mens hvis man er ekspert, så er det specialiserede informationer, ny viden, kontradiktion eller andet, også selvom man ikke er indenfor det akademiske miljø. En frimærkesamler er formentlig ligeglad med wikipedias hjemmeside om filatili.
Dette er en naturlig konsekvens af, at søgemaskinernes serverfarme jo ikke er eksperter i noget som helst, og derfor ikke ved, hvordan information kan og skal sorteres for, at det kan fremstå som viden. Lidt i stil med min diskussion om brugen af ordet “talegenkendelse” og hvorvidt Siri “forstår” spørgsmål om mening med livet.

Case-affordance

For at illustrere ovenstående har jeg taget udgangspunkt i begrebet affordance. Uden at prale så tror jeg nok, at jeg kan sige, at jeg ved en del om dette emne, i hvert fald nok til at vide, at der er meget mere at vide, og at forståelsen af begrebet ikke er helt så entydigt, som det ofte fremlægges. Jeg kommer i dette indlæg ikke meget ind på, hvad affordance er, men for lidt mere om emnet, læs denne artikel.
Så jeg googler “affordance”. Og hvad får jeg? Lad os se på listen. Bemærk at søgningen er under dansk “flag” og kan derfor være lidt anderledes, hvis man har andet sprog/IP, eller hvor nu google henter deres information om ens søgeland, at søgninger i stigende grad baserer sig på ens tidligere søgninger, og at søgninger også ændrer sig over tid, da hjemmeside opstår, ændres og forgår, søgebotter ændrer sig og andet tekno-chit chat. Det betyder, at den søgning du laver i dag, og fra din computer med stor sandsynlighed ikke stemmer overens med min. Faktisk er den søgning, jeg selv laver i dag forskellig fra den søgning, jeg lavede, da jeg forberedte dette indlæg. Det kunne i sig selv være en interessant diskussion værdig, men det lader vi ligge for nu.

Linksene optræder i den orden, som de fremkom i min søgning:

1. En wikipedia om affordance, som bl.a. skriver:

An affordance is a quality of an object, or an environment, which allows an individual to perform an action

Dette er en meget overfladisk forståelse af affordance, og hvis en studerende skrev dette, så ville vedkommende få en anmærkning hos mig. Gibson krediteres korrekt for begrebet, men det påstås, at han introducerede det i 1977. Det er forkert, det gjorde han i 1966-bogen side 285, hvor Gibson skriver: … the observer can go on to detect their affordances. I have coined this word as a substitute for values, a term which carries an old burden of philosophical meaning. Det er i hvert fald det tidligste jeg har kunnet finde, at begrebet er blevet beskrevet, men man kan faktisk godt spore forforståelser til affordance, i det Gibson lavede tidligere.

Jakob von Uexküll nævnes arbitrært (men ikke forkert) i wikipedia-indlægget, som en forløber til begrebet uden reference til hverken Koffka eller Lewin, som Gibson selv henviser til som inspirationskilde. Herefter springes der til Norman og HCI, som er ganske uinteressante, med mindre altså man synes teknologi-interaktion er noget (hvilket jeg synes, men det er jo ikke for alle søgere). Lad det være sag,t at denne gennemgang giver jeg heller ikke meget for, og havde jeg læst det som en redegørelse af begrebet i en opgave med mig som vejleder havde jeg nok løftet et øjenbryn, -ja måske endda dem begge (for at sige det meget mildt) (se fodnote 1).

2. Her er der en absurditet eller måske snarere en af internettets kuriositeter. En eller anden har med lidt god SEO kommet op som nummer to på den danske google-liste over affordance og her finder vi at:

Affordance (fordring (vb. at fordre)) er et Norman’sk begreb defineret i The Design of Everyday Things. Affordance refererer til det opfattede og tingens faktiske egenskaber, primært de fundamentale egenskaber, der determinerer, hvordan tingen kan bruges.

Suk suk og dobbelt suk. “En stol fordrer til at sidde”, ja og næsen til at snot løber ud, og hvad så? Den gider jeg ikke at kommentere videre på.
[Denne side er forsvundet til de evige hjemmeside-marker. En dag genopstår den måske som en poltergeist, og hjemsøger mig.]

3. Som nummer 3 er en variation over Don Normans artikel fra 1999, hvor han prøver at redde begrebet fra det rod, han selv har skabt (se fodnote 2). Det er dog ikke selve artiklen, den skal man helt hen til google link nummer 17 for at finde. Ak ja, redningsforsøget gik ikke, så i 2008 skriver han, at man bare skal droppe affordance-begrebet. Vi er nogen, som ikke kan få armene ned.

4. Interaction-design.org’s forsøg på at leksikalisere affordances. Det er et nobelt forsøg med en klar hældning til HCI siden. Der kommer ikke så meget ud af det, hvis man ikke er interesseret i denne sub-disciplin, men min hovedanke er nu mest, at der langt hen ad vejen anvendes sekundære kilder. Det er nok grunden til, at forfatteren af opslaget kan komme frem til at:

Affordances, according to Gibson, should furthermore not be viewed as dependant on culture, prior knowledge or expectations of the individual, which Norman suggests.

Dette er en meget typisk (mis-)forståelse, at affordance er noget, vi “ligesom bare har” (der kommer en sjov én som nummer 7 på listen), men affordance i ægte gibsonsk forståelse er kun mulig at forstå i et læringsperspektiv. For tvivlere heraf, så læs eventuelt kapitel 14 i 1979-bogen eller mediter lidt over eksemplet om postkasser på side 139 i samme bog. Affordance-begrebet handler om “mening” og “værdier”, noget der kan spores tilbage til hans bog fra 1950, og selvfølgelig er de ikke kulturløse eller erfaringsfri. Men ret skal være ret: Gibson gør ikke meget væsen ud af det.

5. Her finder vi igen en leksikalisering. Og igen finder vi en – for at sige det lige ud – forkert forståelse.

perception of the environment inevitably leads to some course of action… Affordances, or clues in the environment that indicate possibilities for action… Based upon Gestalt theories, Affordance Theory…

På 91 ord laves der tre antagelser, som efter min bedste overbevisning ikke har noget med den økologiske tilgang at gøre. Hvor skriver Gibson noget om det uundgåelige? Clues, hvad er nu det for noget IPA-snak? Og ja, Gibson har rødder i Gestalt psykologien, men også i funktionalismen, behaviorismen og i fænomenologien. Gibsons tilgang er ikke baseret på, men henter inspiration fra nogle af 1930’ernes Gestalt psykologer.

6. Her dukker mit foreløbigt eneste bidrag til affordance-omsat-i-html-kode op, og måske kan man kritisere det for noget, men det er i hvert fald ikke et leksikon opslag. Måske dukker det kun op, fordi google kan se, hvor meget ego-søgning jeg laver?

7. En meningsløs usability-side, som definitorisk skriver at affordance er:

a situation where an object’s sensory characteristics intuitively imply its functionality and use.

Suk, suk og dobbelt suk. “Sensoriske karakteristika”? “Intuitivt”? Denne finger peger på Normans (mis-)brug af begrebet for at man kan komme frem til dette.

8. Her finder vi endelig noget fornuftigt, nemlig en præ-artikel af Zhang [også forsvundet ud i 404], hvor han gennemgår og diskuterer begrebet i forhold til en videreudvikling af det. Jeg er ikke enig med Zhang hele vejen i forståelsen, men det er jo blot den type uenighed som driver alle gode teorier og begreber frem (og nogen gange tilbage). Det er nok ikke for den som er helt på bar bund, om end den indeholder informationer om en forståelse af begrebet som i det mindste er mulig i en Gibsoniansk ramme.

9. Næsten i bunden er Joel On Software med en fin analyse af brugen af metaforer og affordances i en grænseflade. Der er dog ikke meget om, hvad begrebet er, men mere om hvordan det kan bruges, og det er en ren Norman-version som anvendes.

10. Til sidst på side 1 af denne googlesøgning finder vi endnu en leksikal tilgang til affordance, som med Norman i spidsen forsøger at få begrebet til at give en eller anden form for mening i den traditionelle form for forståelse. Held og lykke med det.

Opsamling

På google-affordance-søgningens side 1 fandt jeg altså, at der er 6 leksikon-forsøg, hver med sin problematiske forståelse. Så er der en artikel af Norman og en som benytter Norman samt Zhangs og mit eget bidrag. Det skal siges at søger man i stedet på affordances, så sker der kun ganske små justeringer. Det vildeste er, at link nummer 8 er en undervisningsblog fra ITU, som kun indeholder “lektier”(se også fodnote 3).

Min påstand er, at hvis man ikke ved meget om affordance, når man søgte på ordet, så ved man enten ikke mere, når man har læst sig igennem de første 10 links, eller også er ens forståelse martret af i bedste fald et særligt perspektiv og i værste fald et forkert et. Men man har ikke en chance for at vurdere dette.

Faktisk kan man ikke bruge google eller bing, efter mit bedste skøn, til at få noget særligt godt indtryk af, hvad affordance er og hvordan det diskuteres eller undersøges i det økologiske “community”. Efter at have kigget de første 60 links igennem (folk kommer som sagt sjældent længere end de første 10), så står det klart, at selvom der findes spredte guldkorn, så er der meget HCI snak (dvs Norman-forståelse), leksikon-mani (selvom det aftager lidt efter side 2) og løsrevet brug af begrebet. I dette tilfælde handler det ikke om at kunne vurdere kilderne, det handler simpelthen om, at floden af information er forurenet af overflødigheder, ligegyldigheder, redundans, larm og en dominerende interesse for HCI.

Jeg bruger google (og tilsvarende søgemaskiner) til at søge på snart sagt alt, men udarbejdelsen af ovenstående gennemgang har faktisk været lidt af et chok for mig i forhold til, hvor mudret søgebilledet egentlig er, også selvom affordance-begrebet er lidt “teknisk”. Heldigvis kan jeg jo søge mine psykologiske informationer i forskningsdatabaser (så som Psychinfo) men der er ingen tvivl om, at næste skridt for søgemaskiner burde være at kunne sortere i informationer i forhold til ekspertise og lødighed. Fx kunne man indføre metatags, som gav information om disse forhold.
Men desværre ser det mere ud til at blive et spørgsmål om antallet af “likes”, hvad du har søgt på tidligere, og hvad dine venner på facebook eller google+ kan lide, og har kigget på. Dette vil naturligvis gøre enhver studie- og forskningsmæssig brug af denne form for søgemaskiner fuldstændig irrelevant og meningsløs, og det bliver svært at blive klogere på noget, da det faktisk kræver at man konfronteres med ideer og argumenter man er enige og uenige med, og ikke kun definitioner og smarte citater som i bedste fald er halvkogte. Der er jo da heldigvis også anden brug af google. Hvem sagde por..?

_{Fodnote 1: Sjovt nok kan man finde en reference til en ældre wikipedia fra 2007 som er noget mere præcis, og tilsvarende kan man under denne googlesøgnings link nummer 18 finde en dansk wikipedia om Donald Norman hvor der korrekt angives at det var i 1966 at begrebet blev introduceret.
Det skal også siges at wikipedia ikke er et særsyn. Hvis man fx kigger i Den Store Danske (Gyldendals åbne encyklopædi) under Gibson, så må man tilsvarende tage sig til hovedet.}

_{Fodnote 2:Normans forståelse forståelse af affordance gennemsyrer HCI, men hans fortjenester ufortalte så burde det egentlig omdøbes til affordance^cog for at indikere at det ikke har meget at gøre med Gibsons version.}

_{Fodnote 3:Jeg har også prøvet med bing.com og her er resultatet lidt forskellige links på side 1; der er 8 links til leksikon-definitioner som stritter i alle retninger, 1 link til Normans artikel fra 1999 og 1 til et site der hedder affordance, men ikke har noget at gøre med det (ser mere ud som noget med musik). Yahoo.coms søgemaskine er leveret af bing, så her er resultatet det samme.}