Økologisk tilgang: affordance
Indhold
Denne forelæsning (2014) er gennemgang af begrebet affordances (dansk: tjenligheder) som er meget centralt i den økologiske tilgang.
Nøgleord
affordence, interaction, ecological approach, visual cliff
Film
Nedenstående film er den klassiske udgave af Eleanor Gibson og Richard Walks eksperiment “den visuelle kløft”. Det er en lidt gammel film, men den er meget underholdende (hvis man er til den slags).
Den næste film er en nyere udgave af det samme eksperiment og viser at det ikke er ligemeget hvilket ansigtsudtryk moderen har (det non-verbale).
Begge film kan ses som en illustration af begrebet affordance, i det barnet opfanger den potentielle skade som er specificeret ved kanten – eller kløften om man vil, og derfor er modvillig til at overskride barrieren. Den anden film illustrerer fint at dette ikke er nogen absolut barriere, da det er muligt at få nogle børn til at krydse glaspladen når blot moren ser tilpas glad ud. Altså, barnet lærer om omgivelsernes affordances i et samspil mellem dets egne erfaringer om miljøet og de sociale påvirkninger.
Og når vi nu er inde omkring ansigter og emotioner, så prøv at se disse to korte klip, som viser et eksperiment, der hedder “the still face experiment”:
Og til sidst, som en slags perspektivering, så prøv at se disse to, og overvej hvad det er der sker. I det ene er det børn, som har erfaringer med objekter og prøver at overføre denne erfaring til lignende men mindre objekter. Den anden film er fra Ted-talk, og er et møde med en anden form for perceptuel oplevelse. Der er også noget med grænser mellem oplevelse og teknologi, med multimodal perception (perception med flere samtidige perceptuelle modaliteter) og synæstesi:
Du kan finde lidt mere om den økologiske tilgang på min hjemmeside her.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til noget af ovenstående eller dagens forelæsning, så er du meget velkommen til at skrive dem i kommentar-feltet nedenfor. Jeg svarer så hurtigt som muligt.
Dette spørgsmål og det efterfølgende svar er fra min gamle hjemmeside, og selvom det var Aarhus-studerende som stillede det, så kommer det under denne side, da det kan have interesse for nogle her:
Spørgsmål:
Hej Trettvik 🙂
Vi sidder midt i eksamenslæsning og er meget forvirret omkring Jeres inddragelse af Gibsons postkasseeksempel i Jeres artikel fra 2002. Skal det forstås som om, I mener, at Gibson faktisk tager hensyn til de kulturelle affordances – og i så fald hvordan? Eller skal det forstås som en kritik fra Jeres side om, at Gibson netop ikke inddrager den kulturelle betydning for perceptionen af postkassens affordances?
På forhånd tak!
Svar:
Først og fremmest, tak for spørgsmålet, og fordi I er de første som bruger denne måde :).
Mht. postkassen så er det vi skriver om denne at kigger man på Gibsons behandling af det, så bliver det tydeligt at han forstår at affordances er noget man lærer/tilegner sig og ikke et eller andet medfødthedsbegreb, som nogen engang i mellem udlægger det som (fx at man “bare” ved hvordan noget skal håndteres, hvilket også kræver at man faktisk har prøvet at håndtere det eller lignende). Så i forlængelse af det I skriver så er det ganske vist efter behandlingen af natur-kultur men skal ses som en del af afsnittet om at lære affordances.
Det betyder ikke at det er urelateret, da man kan sige at postkasse eksemplet på den ene side for Gibson demonstrerer at man kan se kulturelle objekters affordances som direkte perciperbare, hvilket peger på at der ikke er en fundamental kløft mellem natur og kultur. Dette er jo Gibsons udgangspunkt, hvor veje fx er en forbedring af lokomotion, kopper en forbedring drikke-aktiviteter etc. Det er vi ikke uenige med Gibson i, men mener at der dog alligevel er noget som gør at objekter som vi kalder naturlige (fx en pind på jorden eller en væltet træstamme) adskiller sig fra de såkaldte kulturelt skabte artefakter (fx en stok eller en sofa) selvom de ganske vist kan siges at have samme mulighedsrum når det kommer til aktiviteterne. I har måske regnet ud hvad forskellen er, men det vi peger på er at der er den, måske lidt trivielle, men dog alligevel fundamentale forskel, at pinden ikke er skabt med noget formål, mens det er stokken. Om vi så samler den intenderede affordance op hos stokken eller ej, er jo en anden snak.
Håber det hjalp, ellers skriv gerne igen.
/Johan